Forberedelser inden installation og opsætning af din Robotplæneklipper

Græsplænen:

Din plæne skal være nyklippet og det afklippede græs må ikke ligge i totter og bunker på plænen.

Plænen skal være fri for løse genstande, sten og grene.

Træer, buske og hække skal være beskåret/klippet ind, så der er uhindret adgang langs plænens kant.

Eventuelle huller skal være fyldt op og jævnet.

Har du en trampolin, skal de vandrette dele af benene være gravet ned eller afskærmet med plade, bræt eller lignende.

Netværk og strøm til Robotplæneklipperen:

Ladestationen, har behov for strøm så, der skal være adgang til udendørs 230V stikkontakt maksimalt 10 meter fra ladestationens placering.

Ved installation af AL-KO robotter med WI-FI In-Touch, kræver det et netværk der udelukkende kører 2,4 Ghz.

 – Routeren må ikke stå og veksle mellem 2,4 og 5,1 Ghz 

Det vil give forstyrrelser og gør at robotten taber netværket.

Robottens ladestation, skal stå et sted med god trådløs WI-FI dækning.

For det bedste og pæneste resultat:

Kanter og bed i plænen bør tydeligt defineres så plænens kant er afstukket og fremstår tydeligt afgrænset.

For at undgå en uklippet kant udenfor kanttråden kan du med fordel, inden montering, lægge belægningssten plant med plænens kant i en bredde på omtrent 20 cm.

På monteringsdagen:

Det er bedst, at du er hjemme under monteringen.
Er dette ikke muligt, skal robotten stilles frem og billede af ønsket placering være fremsendt via enten mail eller mms.

Mail til  info@robolution.dk 
Mms på tlf. 60 578 399

Dette skal være fremsendt senest dagen før installationen.

OBS:

Robolution kan være nødsaget til at ændre installationsdagen hvis de nødvendige forberedelser ikke er udført.

Vi kan også tilbyde et konsulentbesøg med rådgivning og vejledning til klargørring af haven inden en installation udføres.
Er du i tvivl om din have er klar til installationen kan du med fordel booke et konsulentbesøg hvor vi sammen gennemgår din have. 

– Der vil være ekstra udgift forbundet med manglende klargørring af området eller forgæves fremmøde.